Fuldtidsmedarbejder i Lagkagehuset CPH Lufthavn (CPH4)

Fuldtidsmedarbejder i Lagkagehuset CPH Lufthavn (CPH4)

For syv år siden slog de to bagere, Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, sig sammen, under det der i dag er Lagkagehuset. Målet er at give danskerne kvalitetsprodukter, som er bagt med kærlighed og forankret i stolte, danske bage traditioner. Vi har et stærkt koncept kendetegnet ved det gode brød, den unikke smagsoplevelse og ikke mindst vores smilende, hjælpsomme og dygtige medarbejdere.

Lagkagehuset vokser stadig og i starten af september, skal vi åbne en helt ny butik i et af de travleste og mest spændende arbejdsmiljøer, nemlig i Københavns Lufthavn. Vi har brug for dygtige medarbejdere til at drive succesen videre.

Du er den, som vi leder efter, hvis du:
•Trives i et travlt og til tider stresset miljø
•Har et højt tempo og en effektiv indstilling til udførelsen af arbejdsopgaver
•Er fleksibel og klar på at hjælpe sine kollegaer
•Har en fantastisk udstråling og energi
•Har et smil som spreder glæde og smitter
•Kan give kunderne en fantastisk oplevelse i form af personlig og ekstraordinær service
•Er omstillingsparat og positiv i din indstilling, og altid klar til at gøre dét ekstra for kunder og kollegaer
•Vil bidrage til at skabe et stærkt og motiveret team

Som fuldtidsmedarbejder vil du være ansat på 30 timer om ugen. Det kan være vagter i hverdagene om formiddagen, eftermiddagen eller i weekenderne i tidsrummet fra ca. kl. 4 om morgenen til kl. ca. 22 om aftenen. Arbejdet foregår ’på gulvet’ med fart på, hvor arbejdsopgaverne består af kundeekspedition, som den allervigtigste, holde orden i café område, kaffebrygning, løbende opfyldning af varer og rengøring.

Er det lige noget for dig, og er du klar til nye udfordringer? Så send os en ansøgning.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

Arbejdssted
Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup

Stillingstype
Butiksassistent fuldtid

Ansøgningsfrist
1708.2017

Startdato
28.08.2017

Virksomhedsbeskrivelse

DIT LOKALE LAGKAGEHUS
Lagkagehuset er den lokale bager – lige meget hvor i landet vi ligger. Vi tilpasser vores sortiment så det stemmer overens med efterspørgsel og traditioner i de enkelte landsdele.

Men en del af vores signaturprodukter kan du selvfølgelig finde i alle vores butikker.

Med andre ord, så er de brød og kager, som din lokale bagermester og konditormester arbejder med, et udtryk for hvad der er efterspurgt lige netop der hvor dit Lagkagehus er placeret.

HISTORIEN
I 2008 skabte Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk i fællesskab Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

De havde hver især drevet succesfulde bagerforretninger i mere end 15 år – Ole i København og Steen i Haderslev. De to mødtes omkring en fælles passion for at udbrede bedre bagværk til danskerne.

Siden er mange nye Lagkagehuse kommet til, men den kompromisløse oplevelse af bagværk der giver dig smagsoplevelser du ikke glemmer, er stadig omdrejningspunktet.


Ansøgningsfrist: 17-08-2017

Tiltrædelse: 28-08-2017

Hjemmeside: http://www.lagkagehuset.dk

Klik her for at sende din ansøgning

Historien om Lagkagehuset går tilbage til de tidligste 1990’erne, hvor de to bagere Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen åbnede hver et bageri henholdsvis i Haderslev og på Christianshavn i København. De blev begge succesfulde og etablerede navne i deres lokalområder, og i 2008 fandt de sammen om et fælles ønske om at give det øvrige Danmark en bid af den gode kvalitet. Derfor er Lagkagehuset nu ved at udvide sin forretning, så det at handle hos Lagkagehuset bliver en oplevelse for alle i hele Danmark

Lagkagehuset.dk